Showroom2019-11-21T12:25:30+01:00

GETAMA Showroom

Du finder GETAMA Showroom i Frederiksgade 1. På 3. sal i denne historiske bygning kan du opleve 740 m2 med danske klassikere, som GETAMA producerer på vores fabrik i Gedsted.

Alle design bygges stadig i Danmark og af faglærte håndværkere.

Vi mener, det er vigtigt at gå i dybden og fokusere på detaljerne, når man skal vælge et klassisk møbel, som skal holde i mange år. Derfor vil du opleve vores 19 stuer og rum indrettet som ’hjemme hos’. Vi vil gerne skabe ro og tryghed omkring dit valg – og giver os tid til at fokusere på detaljerne i din beslutning. Samtidig vil vi gerne give dig indtryk af, hvordan de enkelte møbeldesign tager sig ud i en hjemlig indretning.

Udover vores design klassikere fra Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Kai Kristiansen, Mogens Koch m.fl. har vi ligeledes et velassorteret polsterbibliotek og kan rådgive om tekstiler til den enkelte polstring. Du finder tekstiler fra Svensson, Gabriel, Carlsen tekstiler, Kjellerup Væveri, Sørensen Læder og Kvadrat.

GETAMAs fundament bygger på produktion af madrasser og senge siden 1899.  – Du kan selvfølgelig også se og prøve hele vores kollektion af senge og madrasser og få den nødvendige rådgivning til god søvn.

I Frederiksgade med udsigt til den smukke Marmorkirke giver vi os den tid, det tager, så du trygt kan bestille din seng eller møbelklassiker hos en af vores dygtige forhandlere rundt om i Danmark.

Alle design bygges stadig i Danmark og af faglærte håndværkere.

Andre udstillere i Getamas Showroom: